tirsdag den 9. december 2008

Ting 21: Google Docs

Formålet med Google Docs er, at du meget let kan arbejde med et oplæg/brev/rapport sammen med andre.

Har du prøvet at skrive et oplæg, sende det til en kollega, få det tilbage med tilføjede kommentarer, skulle skrive i det og sende igen – pludselig har man måske ikke styr på, hvad der var det oprindelige skrift og hvem der har tilføjet hvad og hvilken version der er den nyeste…

Dette problem løses i denne uge. Vi skal oprette dokumenter på nettet og dele dem med andre.

Du har adgang til Google Docs via din Google konto, som du har oprettet for længe siden og brugt mange gange.

Google Docs er Googles svar på Word, Excel og PowerPoint..

Opgaver:

  • Login på Google Docs med din Google konto.
    Hvis der er engelsk dialog, kan du vælge dansk i ”settings” i øverste højre hjørne.
  • Lav et dokument og skriv noget – evt. en lille arbejdsbeskrivelse, som du senere deler med en kollega. Gem dokumentet. Google navngiver selv, og du kan omdøbe i ”filer”.
    Når man lukker dokumentet, gemmes det automatisk.
  • Der er mulighed for fed skrift, tabel, sidehoved osv.
  • Del dokumentet med en kollega – (øverste højre hjørne), og få hende/ham til at skrive i det. Fortsæt selv med et par tilføjelser, lav evt. om på skrift og farver - og gem.
  • Se ændringerne i dokumentet i ”revisionsoversigt”.

Under ”filer” kan du downloade dit dokument i word eller pdf - dvs. at dit google-dokument laves om til word eller pdf.

Du kan også det omvendte - det vil sige: vælge en fil på din pc, som er skrevet i word, og uploade den til Google Docs. (Menupunktet ”Upload”). Kort sagt, du kan få alle dine dokumenter lige som du vil have dem – i word eller Google doc.

Ugens kontaktperson er Karina.

Ting 22: Regneark i Google Docs: Google spreadsheets

Vil du prøve at arbejde med regneark, går du i Google Docs og klikker på ”Ny” i menulinjen. I stedet for dokument vælger du regneark.

Roskilde-Slagelse bibliotekerne har lavet en vejledning her: http://docs.google.com/View?docid=ddf3vqxz_62vzfft7hs

Det er en enkel vejledning, også beregnet på dem der ikke er vante til at arbejde med regneark! Og dit regneark kan så eksporteres til Exel, ligesom et Exel regneark kan uploades til Google Docs.

Google Docs håndterer også præsentationer (Power Points) og formularer.

Opgave
Følg Roskilde-Slagelses vejledning og lav et regneark.

Ugens hjælper er Karina

fredag den 21. november 2008

Ting 19: Få styr på dine online bogmærker

logo Er du somme tider i den situation, at du er på en hjemmeside og egentlig gerne vil kunne finde den igen, så kan man bruge browserens "bogmærker" (eller "foretrukne"). Ulempen er, at disse bogmærker kun bliver gemt på den pc, du sidder ved.

Det er irriterende, når man bruger en anden pc og så mangler sine gode bogmærker.

Det er der heldigvis råd for. Og det er bl.a. her, linkdelingstjenesten Del.icio.us er en fordel.

Del.icio.us er en online bogmærketjeneste, hvor du kan have dine bogmærker med overalt. En anden fordel ved del.icio.us er, at du får mulighed for at dele dine bogmærker med andre, og du kan se andres bogmærker. På den måde kan du bruge del.icio.us til at netværke med andre, der gemmer samme slags sider som dig. Der er med andre ord tale om det, man kalder "social bookmarking".

Ting 19
Din opgave er nu at oprette din egen Del.icio.us konto. Det gør du på: http://del.icio.us/

  1. Øverst i højre hjørne klikker du på "register"
  2. På det næste skærmbillede vælger du et brugernavn - brug fx det samme som til din Gmail.
    Når du har oprettet din konto, kan du jo passende tilføje nogle af dine favoritsider. Du tilføjer nye links ved at klikke på ”post”. Skriv et password to gange, skriv din email-adresse, skriv bogstaverne i billedet og klik på "register".
  3. På trin 2 kan du installerer de knapper den foreslår. De er nyttige fremover. Klik på "Install buttons now". Klik Run/Kør på de næste to pop ups. Du bliver nu nødt til at lukke browseren, så skriv resten af dette punkt ud eller husk det i hovedet. Vælg derefter "Next" til spørgsmålet om du vil installere programmet. Ved Licence Agreement vælger du "I agree" og "Next". Derefter klik "Next" to gange mere, hvorefter programmet bliver installeret. Når det er færdigtinstalleret og klik på "Done".
  4. Tjek om du har fået følgende email : "Please Complete Your del.icio.us Registration". Åbn den og klik på linket i den.
  5. Gå til det browservindue, der åbnede sig lige efter installationen af knapperne.
  6. Læs forklaringen på siden og du er nu klar til at få styr på dine links.
  7. Prøv at tilføje bibliotekets hjemmeside: http://bibliotek.alleroed.dk/. Gå ind på siden og klik på det lille Tag-ikon, du installerede i trin 2.
    Herefter kan du tilføje en lille beskrivelse og nogle tags (dvs. at du tilføjer nogle nøgleord/emneord). Vi vil stærkt anbefale at tilføje tags, fordi hvis du får en omfattende linkssamling, så er det den bedste måde at finde frem til et bestemt link igen.
    opret
    Udfyld felterne og klik "Save". Klik derefter på Del.icio.us ikonet til venstre for Tag-ikonet og du kan nu se, at du har tilføjet Allerød Biblioteker
  8. Bogmærk fx denne blog og nogle deltagerblogs. Tag dem med "23ting" og leg med mulighederne for at samle bogmærkerne i "bundles`" (hint: log ind og kig under Settings --> Tags --> bundle tags).
  9. Leg lidt rundt på siden og prøv at søge i søgeboksen fra forsiden - er der fx nogle gode strikke- eller madopskrifter?

Husk at skrive et blogindlæg om del.icio.us i løbet af ugen - fx hvad kan vi bruge del.icio.us til?

Om tagging
I denne opgave og i flere af de følgende er det meget vigtigt at "tagge".
At "tagge" eller tilføje "tags" betyder at "sætte mærke på". Når noget bliver "tagget", er der som regel tale om, at man tildeler det et nøgleord, der dels gør det lettere for en selv at genfinde, og dels gør det lettere for andre at finde. Der kan sagtens tilføjes flere tags til den samme ting.
Se eventuelt også tipset om tagging fra Lokalbibliotekerne i ÅKB.

Ekstra
Øv dig i at bookmarke med de nye værktøjer- se del.icio.us' egen Vejledning i bogmærkning med del.icio.us.

Har du i forvejen en stor samling links i dine Foretrukne? Så læs på Hvidovres 23 ting om hvordan du nemt kan lægge dem ind på Del.icio.us:

Ugens kontaktperson er Christine.

Ting 20: Social bookmarking

Du har nu fået oprettet dig en Del.icio.us konto. Ting 20 handler om at dele sine bogmærker med andre, altså det der hedder ”social bookmarking”. Derved kan du let følge med i om fx dine kollegaer har fundet nogle gode links, som du kunne finde interessante.

Tilføj en kollega til dit netværk. Det gør du ved at klikke på ”your network”:
your_network

Herefter får du en boks frem, hvor du kan tilføje en kollega. For at tilføje en person skal du kende vedkommendes brugernavn i del.icio.us, dvs. at vedkommende skal allerede have oprettet sin del.icio.us konto. Du kan prøve at tilføje hbtek og hbhus fra Københavns Hovedbibliotek.
Skriv din kollegas brugernavn i den lille boks og tryk på "Add":

find_network

På din konto kan du nu se dine netværkspersoner og du kan klikke på deres navne og se, hvilke links du har lagt ind:

liste_network

Hvis du vil dele et link med en kollega, skal du på linket vælge "edit":

edit

I "tags" skriver du så: "for:dinkollegasbrugernavn" - se eksempel - og klikker på "save":

del

Hvis der er nogen, der har delt et link med dig, så ser du det i "links for you":

modtaget_delt

Hvis du gerne vil have linket som din egen favorit, skal du klikke ind på "links for you" og huske at klikke på "save this":

save_new

Til sidst kan du jo lige skrive lidt om, hvad du synes om del.icio.us i din blog.

Ugens kontaktperson er Christine.

mandag den 10. november 2008

Ting 17: E-boks

image

e-Boks kan ikke karakteriseres som en social teknologi, men da en lang række kommuner fremover kun leverer lønsedler via e-Boks, får e-Boks en plads blandt vores 23 Ting.

e-Boks er en personlig og sikker postboks på internettet. I e-Boks kan du modtage mange af de breve, du ellers ville modtage på papir, fra banken, kommunen, pensionsselskabet og en række andre virksomheder, der er tilmeldt e-Boks. Du kan også gemme andre vigtige og private papirer.

e-Boks er knyttet til dit cpr-nummer og du har adgang til din e-Boks med Digital Signatur, Den Fælles Pinkode eller fra din netbank. e-Boks er underlagt strenge sikkerhedskrav og kontrolleres løbende for at leve op til kravene.

e-Boks er gratis og ejes af KMD, Post Danmark og PBS.

Du kan åbne din egen e-Boks på http://www.eboks.dk/. Vælg fanebladet Opret e-Boks. Du får nu vist tre adgangsmåder til din e-Boks. Anvender du allerede netbank, eller har du en Digital Signatur liggende på din pc, kan du logge på med det samme. En tredje mulighed er at bestille en Fælles Pinkode, som sendes til dig med post - leveres i løbet af 2 - 3 dage.

Selv om du har mulighed for at logge på e-Boks enten med Digital Signatur eller gennem netbank vil jeg anbefale, at du også bestiller Den Fælles Pinkode - da den giver dig mulighed for at bruge en hvilken som helst pc til at nå din e-Boks. Digital Signatur og netbank er ofte bundet til en bestemt pc.

En udførlig vejledning til de forskellige adgangsmåder kan du finde her: http://www.e-boks.dk/help_overview.aspx

OBS. hvis du modtager dokumenter fra din bank i din e-Boks, så har du kun adgang til disse, når du logger på e-Boks fra din netbank. Er du ikke logget på via din netbank få du vist en hængelås ud for dine bankdokumenter. Grunden til dette er, at bankernes brancheforening (Finansrådet) anbefaler, at elektronisk adgang til bankfølsomme oplysninger, så som saldi og beløbsværdier, skal ske ved brug af en adgangskode udstedt af et pengeinstitut.

e-Boks fungerer med alle operativsystemer og browsere, du skal dog være opmærksom på, at flere funktioner kræver, at du har slået Blokering af pop-up vinduer fra. Dokumenterne i din e-Boks er i PDF og åbnes med Acrobat Reader. Kan hentes her, hvis den ikke allerede er installeret.

Når du har fået adgang til din e-Boks, så kan du tilmelde dig post fra fx. din kommune. Klik på fanebladet Tilmeld afsendere

image

og klik på Kommuner og vælg den kommune, som er din arbejdsgiver. Klik på Vælg afsender. På næste billede skal du godkende din tilmelding og indtaste din e-mailadresse, hvis du vil have besked, hver gang du modtager ny post i e-Boks. Ønsker du at modtage post fra fx. din fagforening, din pensionskasse etc. gøres det på samme måde.

I din e-Boks indbakke kan du oprette mapper til de forskellige dokumenter, fx. løn, bank, ATP etc. Klik på Ny og angiv mappens navn og placering

image

Når du har oprettet dine mapper, så åbn fanebladet Tilmeldinger og vælg Tilpas ud for en af dine afsendere. I boksen Autoarkiver i mappe vælger du, den arkivmappe, hvor du vil gemme dokumenter fra den pågældende afsender. Hvis du gør dette med alle dine afsendere, kan du hurtigt få ryddet op i indbakken, du markerer blot alle dine dokumenter og klikker på Autoarkiver

image

De dokumenter, du modtager i din e-Boks opbevares gratis og med ubegrænset plads, ud over dette har du også 11 MB gratis til rådighed, hvor du til tid og evighed kan gemme fx. en PDF-fil af dine eksamenspapirer, dåbsattest, husskøde o.a. Vil du bruge denne mulighed skal du vælge fanebladet Gem i e-boks.

e-Boks er personlig og knyttet til dit cpr-nummer, men du har dog mulighed for at give fx. din ægtefælle adgang til din e-Boks. dette gøres fra fanebladet Indstillinger (øverst i højre side). Her kan du også ændre e-mailadresse eller tilføje e-mailadresse nr. 2

Hands on

Åbn din e-Boks ved brug af en af de tre adgangsmåder og tilmeld dig post fra din kommunale arbejdsgiver (lønseddel).

Skriv lidt om dine erfaringer med e-Boks på din blog.

Ugens kontaktperson er Rie.

Ting 18: LibraryThing

Vi har sikkert alle sammen prøvet det. Man fortæller, at man arbejder på et bibliotek, og man kan se, at folk tænker 'Gaaaab'. Men biblioteker er sjove. Det ved vi, og det ved de på LibraryThing.

LibraryThing kan man, når man har registreret sig som bruger, katalogisere 200 bøger fra sin egen bogsamling (og et ubegrænset antal, hvis man er villig til at betale for det). Hvis man har en håndskanner, kan man ovenikøbet skanne dem ind. LibraryThing henter så alle oplysningerne om bøgerne fra de forskellige boghandlere og biblioteker, de samarbejder med.

Ud over at man kan lave en liste over sin egen bogsamling, så kan man tilføje emneord (tags), diskutere bøger med andre og få ideer til andre ting, man kan læse. Man kan også få en ide om, hvad man bestemt ikke vil kunne lide med deres UnSuggester, og man kan se, hvad andre læser.

Ting 18:

1. Gå til http://dk.librarything.com/

2. I den grønne boks i højre sides vælges ”Ikke medlem? Bliv det”

login

3. Den gule formular boks udfyldes med brugernavn, adgangskode og eventuelt email-adresse.

opret

4. Du er nu oprettet og kan begynde at fylde bøger i dit online, elektroniske bibliotek.

5. Klik på "Tilføj bøger til dit bibliotek" og følgende skærmbillede fremkommer:

oversigt

6. Her klikker du på "Vælg fra xxx andre kilder fra hele verden" (tallet stiger hele tiden, så derfor xxx), vælg så land og bibliotek(er) til højre og søg løs. Prøv at vælge et større, dansk bibliotek, fx Silkeborg Bibliotek. Det kan nogle gange være problematisk med ÆØÅ i søgningen, så prøv at udelad ord med disse bogstaver, hvis du ingen hits får.

7. Læg nogle bøger ind og skriv på din blog om det.

Ekstra:
Der findes masser af bogrelaterede sider. De fleste er amerikanske, men der er også en del svenske. Og så er der de danske, Litteratursiden og andre.
Se f.eks. på

  • booktribes - minder en del om LibraryThing,
  • Bookcrossing - hvor man kan slippe bøger løs og følge deres rejse rundt i verden.
  • Litteratursiden - hvor man kan læse om dansk litteratur, diskutere og deltage i online læsegrupper.
  • Bookmooch - hvor man kan sælge og købe bøger med point i stedet for penge

Synes du, at man kan kalde dem for web 2.0?

Ugens kontaktperson er Rie.

torsdag den 23. oktober 2008

Ting 15: Picasa

Picasa kan finde og ordne alle dine billeder på pc’en.
Picasa kan redigere dine billeder.
Picasa kan hjælpe dig til at dele dine billeder med andre.
Og programmet er gratis.

1. Du skal begynde med at downloade Picasa. (Bemærk at du måske skal klikke på en gul linie under menulinierne i browseren og her bede om installation af et Active-X object for at programmet downloades).

2. Klik derefter på "Run / Kør" 2 gange.

3. Herefter klikkes på "Accepter" og derefter "Installér" og til sidst "Afslut". Herefter starter Picasa efter et klik med at lede efter dine fotos på computeren.

Efter lidt tid ses alle de fotos Picasa har fundet. Vælg et billede som du ønsker at arbejde med, ved at dobbeltklikke på det. Herefter ses billedet i stort format med en række knapper i venstre side. Disse knapper bruges til billedbehandlingen. Der er enkle forklaringer til alle emnerne når du flytter musepilen hen over knapperne. Har du efter opgaverne lyst til at lege lidt mere med billeder i Picasa, giver de to andre faneblade flere muligheder.

Opgaver

Beskær et billede
1.
Klik på knappen "Beskær".

2. Klik derefter på "Manuel".

3. Før musepilen ind over billedet til et punkt du ønsker som nyt hjørne i det beskårne billede. Hold venstre museknap nede og træk derefter musepilen diagonalt over billedet til du når det punkt du ønsker som det modstående hjørne og slip så musen.

4. Klik på "Anvend".

5. Gem derefter billedet under en andet navn ved klik på "Filer" (øverst) og "Gem som".

Ret en skæv horisont op
1.
Find et billede med en horisont (helst skæv). Ellers fortsæt med det billede du er i gang med. Hvis du tager et nyt billede skal du huske at dobbeltklikke så du ser det i stort format. Klik så på knappen "Ret op".

2. Tag med musen fat i skyderen nederst og før den t.v. eller t.h. Når det ønskede resultat er nået klikkes på "Anvend".

3. Gem billedet under ændret navn.

Fjern røde øjne
1.
Gå på siden: http://www.photo-gallery.dk/side-09.htm

2. Download billedet lidt nede på siden af drengen med de røde øjne. (Husk – det er et beskyttet foto – du må ikke lægge det på din blog!) Du downloader det ved at højreklikke på det, vælge ”gem som” – vælg at placere det på skrivebordet.
3. Find dette foto i Picasa og dobbeltklik på det for at kunne redigere.
4. Klik på ”røde øjne” i listen "enkle forbedringer". Følg anvisningen på skærmen.

Kontrast, farve og mørke områder
1.
Klik på knappen "Automatisk kontrast". Læg mærke til hvad det forandrer i billedet. Bemærk at du nu kan klikke på knappen "Fortryd automatisk kontrast".

2. Prøv på samme måde med "Automatisk farve" - og skyderen "Oplys mørke områder".

Husk at gemme ændringerne under et nyt navn!

Opret et webalbum
1. Marker de billeder du vil have i albummet

2. Tryk på webalbum - og du skal nu logge ind på webalbummet med et nyt brugernavn.

3. Vælg titel på albummet

4. Vælg indstillinger for opload / stor eller lille størrelse.

5. Vælg om albummet skal være offentligt eller ej.

6. Tryk ok - og du kan nu se albummet

7. Se adressen på dit album i browserens adressefelt

Udprintning af billeder
1.
Klik på et af dine billeder sådan at det vises i stor størrelse.

2. Klik på knappen "Udskriv" nederst.

3. På siden der åbnes skal du vælge størrelse øverst t.v.

4. Klik på "Print" nederst t.h. Bemærk at det printklare billede kun vises i farver hvis du på forhånd har valgt en farveprinter (gøres øverst til venstre på siden under "Fil" og "Printer").

Tip 1: Har du ikke billeder på din pc der kan bruges til opgaverne kan du hurtigt finde nogle på nettet. Start i Google. Klik på "Billeder" lige over søgefeltet. Skriv på billedsøgesiden f.eks. "røde øjne", "fiskekutter" eller "skæv horisont". Vupti - og du har brugbare billeder! Når du ser et billede du ønsker at bruge, dobbeltklikker du på det. Hvis det vises i en passende størrelse højreklikker du på "Save picture as" (hvis det er for lille er det ikke sjovt at billedbehandle). Vælg herefter at lægge det på skrivebordet, så det er nemt at finde igen.

Tip 2: Bevar altid originalen når du arbejder med billeder. Det kan f.eks. gøres ved at give det nye navn en tilføjelse. Har du et billede fra dit kamera med f.eks. navnet "Img2008" - så tilføj f.eks. "_red" sådan at den nye version kommer til at hedde "Img2008_red". På den måde bevarer du sammenhængen mellem det originale billede og den nye version og du har samtidig angivet at billedet er redigeret. Laver du flere versioner kan du også tilføje et versionsnummer: "Img2008_red2.

Husk at skrive på din blog hvad du synes om Picasa!

Ekstra: Pixenate
Hvis du har fået blod på tanden kan du prøve at kigge på sitet pixenate.com hvor du kan uploade et billede og direkte i browseren fortage enkel billedbehandling.

Ugens kontaktperson er Rie.

Ting 16: Google Maps

Google Maps

Google Maps er en brugervenlig kortservice på nettet.

Med Google Maps kan du lave kørselsvejledninger, finde virksomheder, lave søgninger efter seværdigheder, postnumre, gadenavne og ..., du kan komme jorden rundt ved at trække i kortet med musen eller og zoome ind og ud ved hjælp af skyderen til venstre på kortet. Kortene vises enten som et almindeligt kort, et satellitkort eller et terrænkort. Du kan oprette dine egne kort og dele dem med dine venner.

Og som noget helt nyt har Google Maps lavet en kobling til Wikipedia og Panoramio (geotaggede, private fotos).
Nedenfor ses et udsnit af Google Maps over Allerød vist "satellitformat" med geotaggede fotos. (Link)








URL
Google Maps findes på 2 forskellige adresser:

http://maps.google.dk/ eller http://maps.google.com/

Du behøver ikke at være logget ind for at lave søgninger og kørselsvejledninger, men vil du oprette og redigere egne kort, skal du logge ind.

Google har lavet en kort introduktion på dansk til udforskningen af Google Maps. Den ses her: http://www.google.com/help/maps/tour/

Google har også en anden korttjeneste Google Earth, men dette program skal installeres på lokalt på pc'en og kan altså ikke nåes fra en vilkårlig pc på nettet

Mashups

Mashups er kort beskrevet to digitale værker, som mikses sammen til en tredje tjeneste. Mashups giver mulighed for at visualisere data på en anderledes og ofte mere let tilgængelig måde. Google Maps er ofte den ene af de 2 ingredienser, som mikses.

Eksempler på Mashups

Findvej.dk kombineret med Fødevarestyrelsens Smileys
http://findvej.dk/smiley

Historiens Nykøbing Falster
http://hyperlokal.dk/maps/nykf/

Politiets døgnrapport (opdateres ikke længere)
http://www.dognrapporten.dk/

Folkebiblioteker i Danmark
http://www.findbiblioteket.dk/
Tines blog om findbiblioteket.dk http://www.findbiblioteket.dk/blog/

Rejser (Fredericia Bibliotek bruger Google Maps som indgangsvinkel til bibliotekets rejsebøger)
http://www.fredericiabib.dk/bibliotekstips/rejser/

The Long and Winding Road Map (Historien om Beatles på Google Maps)
http://www.beatlesmap.com/

Tips
Skulle du få lyst til selv at arbejde med Mashups, så kik på denne instruktionsvideo fra CNET.

Nu er det din tur

Log ind på din Googlekonto

Find Maps (under Prøv noget nyt) og ret adressen i browseren til maps.google.dk

Udforsk navigationsredskaberne
Navigation

Find et vandrehjem i Thisted

Klik på Taleboblen/ballonen og udforsk mulighederne

taleboble

Find seværdigheder i nærheden af Thisted

(Vælg søg i nærheden af og skriv seværdigheder)

Google Maps

Vis kortet i andre formater (terræn, satellit)

Vælg mere og hak Wikipedia af.

Find et par spisesteder i Thisted.

Lav en kørselsvejledning fra dit hjem til Bahnhoff Zoo (Berlin)

Skriv lidt om dine oplevelser med Google Maps på din egen blog.

Ekstra

Lav dit eget kort

Klik på fanebladet Mine kort

Klik på Opret et nyt kort, vælg et sted, giv kortet en titel og beskrivelse

Beslut om kortet skal være Offentligt eller ikke offentligt (offentlige kort medtages i søgninger i Google Maps)

Brug ikonerne

image

Vælg taleboblen/ballonen, placer den på kortet ved at klikke, kan altid senere flyttes med musen.

Fyld lidt indhold i dialogboksen.
Du kan tilføje et billede ved at klikke på linket RFT -->Indsæt billede

image

Du kan tegne streger på kortet, hvis du fx vil angive vejen til en restaurant, ved hjælp af ikonet med linjen.

Du kan dele dit kort med andre. Vælg dit kort og klik på Samarbejd

Du kan tilføje indhold, som Google har lavet ved at klikke på linket Tilføj indhold,

Du kan altid slette dine kort ved at klikke på krydset ud for kortet under Oprettet af mig

Google maps på din egen blog

Vælg dit kort. Klik på Link til denne side (øverst til højre)

I det nederste felt vises en tekstkode, som du kan markere, kopiere og indsætte på din blog.

Ønsker du at sende linket, så vælger du blot at markere koden i den øverste boks og indsætte det i en mail. Når modtageren klikker på linket, vises kortet i en browser.

Ugens kontaktperson er Rie.

mandag den 13. oktober 2008

Ting 13: Flickr

Har du haft lyst til at kunne dele billeder fra familiefesten eller ferien med familien og vennerne lige med det samme?

Det kan man med billeddelingssitet Flickr.com - og meget mere! Her kan man finde alt fra rystede partybilleder optaget med halvdårlige telefonkameraer, til billeder i høj kvalitet hvad både komposition og teknik angår. Du kan lægge billeder på sekunder efter at de er taget og du kan kommentere dine egne og andres billeder så meget du vil.

Det at dele billeder på nettet har eksisteret siden 90'erne, men det er først efter at Flickr kom frem, at det er blevet den succes det er i dag. I løbet af det sidste år er Flickr blevet det hurtigst voksende billeddelingssite på nettet, og det er et af de første sites, der brugte "tags" (emneord) for at skabe sammenhæng mellem billederne og brugerne af sitet.

Prøv evt. at tage med på denne "Flickr learn more-tour" i Flickr's univers før du begynder.

Du kan også bare gå i gang. Det første du skal gøre at at lave en profil - oprette dig som bruger på Flickr.

create-knap

1. Klik på "Create your account" billedet på siden.
Flickr er en del af Yahoo-gruppen. Derfor skal du førstoprette en Yahoo-konto som så bagefter let og hurtigt giver dig mulighed for at oprette dig som bruger af Flickr.

2. Klik på "Sign up" nederst i rammen til højre. Udfyld felterne på siden der popper op. Brug dit brugernavn fra Google som Yahoo! ID. Hvis du efter at have klikket på "Create my account" får en side op som ikke fortæller at din konto er parat - så kig siden efter for at se om du har glemt at udfylde nødvendige detaljer - eller at dit forslag til brugernavn måske allerede er optaget. Udfyld eller vælg nyt brugernavn - og prøv igen.

3. Klik på "Continue" når kontoen er oprettet. Skriv dit password - og klik efter at ny side et poppet op, på "Create New account". Vælg et navn, der er mere sigende om hvem du er og klik Create a new account. Herefter er du klar til at bruge Flickr.

Lav en søgning i Flickr efter billeder

1. Klik på Flickr-logoet (øverst t.h.). Skriv et ord i søgefeltet øverst til højre - f.eks. "landscapes","cats", "biblioteker" eller noget helt fjerde. Billedet til venstre kom frem ved at søge på sunset.

2. Klik på et af billederne for at se det i en større størrelse.

3. Når du har et billede på skærmen i den store størrelse - så prøv at se på "tags" i højre side under midten. Her ses de emneord som billedet kan søges frem vha. Virker det bekendt? :-)

4. Klik i højre side på "Xxxx Xxxxx's Photostream" for at se flere fotos af samme fotograf.

Upload et billede til Flickr
Har du ikke et billede, du kan bruge, kan du låne bibliotekets kamera og fx tage nogle billeder af udlånet. Kameraet ligger hos Jytte.

1. Klik på "You" i øverste linie. Klik på "Upload" i linien "You" til højre på skærmen.

2. Klik på "Choose Photos". I dokumentmappens undermappe "Billeder" ligger nogle få billeder der følger med Windows. Har du ikke har andre kan du bruge et af dem.

3. Nu kan du tage stilling til om billedet skal være synligt for alle - eller det skal være privat. Klik under den store ramme i den box du ønsker: "Private" eller "Public".

4. Klik derefter på "Upload photos". Efter at teksten "Finished" ses - kan der tilføjes emneord - tags og beskrivelse. Klik på "Describe your photos".

5. Klik herefter på "Save this batch". Derefter gemmes oplysningerne. Der kan gå nogle timer før du kan fremsøge billederne på de emneord du har tilføjet.....

6. Når du igen ser dit netop oploadede billede - dobbeltklik så på det. Nu ser du det i stor størrelse - med en række knapper m. tekst lige over billedkanten. Prøv at klikke på "Add note" (første t.v.). Træk og flyt med musen den lille ramme (kan gøres større ved træk i et hjørne) hen til et punkt hvor du ønsker en "mouse over" tekst. Skriv din tekst i tekstfeltet. Klik derefter på "Save". Nu vil beskueren ved at føre musen hen over det sted du valgte, se din tilføjede tekst.

Find en gruppe af fotografer med samme interesse

1. Klik på "Groups" i øverste linie. Skriv et ord i søgefeltet - f.eks. "landscapes". Her ser du titlen på en række grupper, hvor mange medlemmer, billeder og diskussioner der er i gruppen - og hvornår den er etableret.

2. Klik på gruppens titel og se på siden. Her har du mulighed for at "joine" gruppen hvis du er interesseret i det. I grupperne diskuterer og kommenterer man hinandens billeder.

3. Klik på et af billederne for at se hvilke kommentarer andre har lagt. Er der ingen kommentarer på det første billede du prøver - så forsøg med et andet.

4. Prøv at gå ind på 23 ting Allerød Biblioteker og join gruppen. Har du et billede, du vil dele med gruppen, lægger du det først ind på din egen profil som beskrevet før. Derefter klikker du på billedet og lige over billedet har du mulighed for at klikke på "send to group", hvor du kan vælge en af de grupper du er medlem af.

Ekstra opgaver

Organiser dine billeder
I Flickr kan man lave "Sets" - albums med billeder der har relation til hinanden. Har du adgang til et digitalkamera, kan du prøve at uploade flere billeder og derefter lave et "set" af billeder med relation til hinanden. Husk at du kan tilføje titel, emneord og beskrivelse til det enkelte billede ved efter at overførslen er fuldført - at klikke på "Describe your photos".

Prøv at sende et billede via e-mail eller fra kameraet
Du kan også uploade billeder direkte fra din mobiltelefon, hvis du har en nyere telefon med kamera. Klik på "Your account" nederst i linien "You". Klik herefter i linien "Personal information" på "Email". Klik så på "Create an upload-to-Flickr-email-adress". Nu ses lige under "Email your photos to this address" - den email-adresse hvortil du direkte fra din telefon - eller din pc - kan uploade billeder. Hvordan det i detaljer foregår, kommer an på hvilken telefon du har.

23
Se evt. på det danske billeddelingssite 23. Det har en forbilledlig enkel brugergrænseflade.

Husk at skrive på din blog om dine erfaringer med Flickr!

Ugens kontaktperson er Karina.

Ting 14: Funability

Ting 14 er så udpræget mest for sjov, men sjov kan også bruges seriøst i det daglige arbejde. Fx kan sjove billeder bruges til at fange opmærksomheden i en Power Point præsentation - eller til en biblioteksorientering, på hjemmesiden, til en plakat eller et opslag på biblioteket.

23ting Lav sjove billeder
Du skal bruge en generator, ikke en til at lave strøm, men en der kan lave billeder! Med en billedegenerator kan du let lave sjove eller spændende billeder til fx hjemmesiden eller plakater. Eller hvad med en bogforside eller et nyt billede som baggrund på din computer?

Ressourcertræ
Her er et par eksempler på billedgeneratorer, prøv også selv at finde flere. Brug din yndlings-søgemaskine eller prøv Flickr eller 23. Mangler du billeder, kan du låne bibliotekets kamera og selv tage nogle.

Ekstra
23tingfunDer er også en masse andre små, sjove billedprogrammer rundt om på Nettet. Måske kan du bruge en af disse til noget:
Skriv med billeder af bogstaver.
Lav dit eget Hollywood skilt.
Eller din egen Scrapblog - her kan man online lave sin egne små scrapbøger med billeder, tekst og musik... Helt gratis. Se fx dette eksempel National day, Norway 17.may-07 (uden musik) eller dette som det mest populære: Gnoming Around Miami (med musik). Klik på Play for at afspille dem.

Husk at skrive på din blog. Måske kan du også lægge resultaterne af dine forsøg ind på din blog... Højreklik på dit færdige billede, vælg "Gem billede som" og gem det på din pc. Opret et nyt indlæg og indsæt billedet i det. Prøv også at indsætte billederne på Flickrgruppen 23 ting Allerød Biblioteker.

Ugens kontaktperson er Karina.

mandag den 29. september 2008

Ting 12: Facebook

Facebook stammer som så mange andre internetfænomener fra den amerikanske universitetsverden, nærmere bestemt Harvard Universitet, hvor det i starten (2004) var et lukket netværk for de studerende. I dag er det et verdensomspændende fænomen med 45 millioner brugere og sitet vokser med 150.000 brugere daglig!

Mange eksperter har diskuteret årsagen til Facebooks udbredelse i forhold til andre netværk og konklusionen er overvejende, at Facebook har "fanget" den lidt ældre generation - dem over 30 på nettet... Samt at Facebook benytter sig af en teknologi som Open Social, der samler applikationer fra flere steder. Disse ting gør, at en del eksperter vurderer, at Facebook er kommet for at blive.

Hvor Facebook hovedsagligt er til de private netværk, er den anden store netværksaktør LinkedIn primært rettet mod professionelle netværk og fokuserer på uddannelse og erhvervserfaring. LinkedIn fungerer på samme måde som Facebook, hvor man kan se venners kontakter og invitere.

Andre kendte netværk er "Arto" for børn/unge og "Myspace" for primært musiknørderne, samt et utal andre som er mere eller mindre glemt i den digitale stjernetåge.

Hvad er netværk på nettet så?
Man kan kalde det en udvidet personlig adressebog, hvor navnene i den almindelige fysiske adressebog er "døde" - er de i den virtuelle fulde af liv. I den fysiske adressebog kan din gamle folkeskoleven figurere med telefonnummer og adresse, der er ellers ingen kontakt og det kan være år siden I sidst har haft kontakt, men i den virtuelle har daglig "kontakt", måske ikke direkte, men alligevel. For at opretholde denne kontakt kræver det naturligvis interaktivitet og engagement fra brugerne. Netværket skal vedligeholdes og kun på den måde kan det vokse og udvikles.

Hvad kan vi bruge det til i bibliotekssammenhæng?
Vi kan få en øget interaktion med vores brugere, men også til kolleger i form af en slags "erfa-grupper". For eksempelvis kunne bogbusfolk have netværk med andre fra hele landet være sagen - eller fra hele verden. Internationalt er der grupper for f.eks. "Librarians and Facebook". Vi kan også bruge det til at reklamere med vores serviceydelser og kommende arrangementer til lånerne .

Læs mere om Facebook i disse to artikler på Kommunikationsforum: Hvorfor fænger Facebook og I love Facebook.

Advarsel: Netværk kan være stærkt vanedannende... ;-)

Ting 12

I ting 12 skal du oprette en profil på Facebook, finde nogle venner og navigere lidt rundt.

1. Oprettelse og log in
Facebook har adressen: http://www.facebook.com/

Klik på Tour i øverste højre hjørne. Her kan du læse hvilke oplysninger du skal give om dig selv for at kunne tilmelde dig samt desuden kort om hvordan du kan kigge ind på andres konto.
Klik derefter på "Sign up" og kom i gang med at registrere dig.

signup
Udfyld felterne. Du kan bruge den e-mail du selv ønsker. Når du først er registreret som bruger skal du efterfølgende hver gang logge ind med din e-mail samt det valgte pasord. På din e-mail vil du også modtage mail hver gang du f.eks. har fået en hilsen inde på Facebook.

udfyld_signup


Åbn din email-kontol og find e-mailen "Facebook Registration Confirmation". Åbn den og klik på det første link i den.

2. Velkommen på Facebook
Din e-mail indeholder en adressebog. Hvis du fx bruger din Google e-mail, vil Facebook kontrollere om dine kontakter har en konto hos Facebook. Du vil få en liste og mulighed for straks at invitere dem du ønsker, til at blive dine venner.

find_venner

Bruger du ikke adressebogen i din e-mail-konto, kan du klikke på "Skip". Ellers skriv kodeordet til din e-mail-konto og se, om nogle af dine kontakter allerede er oprettet. Er de ikke, kan du sende dem en invitation.

I step 2 skal du udfylde lidt om dig selv. Udfyld så meget eller lidt, du har lyst til. Jo mere, jo lettere bliver det for andre at finde dig - fx gamle klassekammerater. Klik på Save.

profil

I step 3 vælger du netværket Danmark, hvis det ikke allerede er valgt og klikker Join. Så er du oprettet.

Har du fået inviteret nogle venner? Ellers skynd dig at komme i gang!

3. Lidt om at navigere
På din Facebook vil du altid kunne navigere ud fra fanebladene øverst.

menu

Profile: Her ligger dine profiloplysninger.
Hvis du er inde for at besøge andres konto, så vil et klik på Profile returnere dig til din egen konto.

På din Profile vil der ligge Applications. Applications er muligheder og ting som du selv kan lægge ind. Du kan også få applications ved at blive inviteret af en af dine venner. I Facebook er der nogle grundapplications. Nedenfor ser du Photos, Groups, Events og Marketplace som grundapplications. De øvrige er ikke standarder, men fundet hos venner.

applicatons

4. Vis dig med et billede.
Når du er igang med at lægge oplysninger ind om dig selv. Hvad så med et billede af dig selv? Har du sådan et, så prøv at uploade det. Det gør du ved at klikke på edit ved siden af Profile i menuen og derefter Picture. Vælg Browse for at finde billedet. Husk at sætte flueben i felte om at du har rettigheder til billedet og klip på Upload Picture:

picture

Hvis du vælger ikke at ville lægge et billede af dig selv ind, er det også ok. Så vil du blive vist som et stort spørgsmålstegn i profilen. Man kan sagtens have billeder liggende på applicationen pictures - uden at have et billede på profilen.

5. Grupper - nye netværk
Dine interesser kan afspejle sig i din tilknytning til en eller flere grupper. I en sådan gruppe kan du diskutere med dem du har et interessefællesskab med og emnerne er brede. Politiske tilhørsforhold, web 2.0, 23 ting, bibliotekarer, my photos are mine, scor til kor - ja alt hvad hjertet begærer. Og du kan selv oprette en gruppe.

Men prøv i denne omgang at søge på emner der interesserer dig og join en af grupperne. Bliv eventuelt inspireret ved at kigge på dine venners grupper.

Du finder grupperne under Applications.

Nu skulle du gerne have fået lyst til selv at arbejde videre med Facebook. Se om der er sjove applications du kan finde hos vennerne, søg efter nye venner, opdater din profile status, skriv på en af dine venners wall eller skriv en privat mail, læg din musikliste ind og hvad du ellers finder sjovt.

6. Skriv på din blog
Husk at skrive på din blog, hvad du synes om Facebook - og gerne noget om, hvad det kan bruges til bibliotekssammenhænge. Og læg en gerne en kommentar hos en kollega.

Ekstra
Prøv at kigge på LinkedIn og MySpace.

Ugens kontaktperson er Karina.

mandag den 15. september 2008

Ting 10: Podcasting

podcast Hvad er podcasts ?
"En podcast er en netbaseret lyd- eller videoudsendelse, man kan abonnere på. Nye udsendelser downloades på baggrund af abonnementet automatisk til computeren og kan herfra eventuelt flyttes til en mobil afspiller.

Navnet podcasting er sammensat af navnet på Apples musik- og video-afspiller iPod og det engelske ord broadcasting, som betyder at udsende. Podcasting handler således i bund og grund om, at vi som forbrugere tilmelder os en RSS tjeneste og på den måde får hentet audio/video informationer til vores egen computer." (Kilde: Jan Brauer, EMU, Gymfag).

Podcast blev for nogle år siden valgt til årets ord af The New Oxford American Dictionary i skarp konkurrence med ord som bird flu, Lifehack og sudoku. Podcast er lyd – lyd afspillet på computer eller på en mp3-afspiller eller lignende fx en iPod.

iPod og mp3-afspilleren er blevet meget populære til afspilning af musik. Flere og flere steder på internettet tilbyder dowload af radio, tv, musik via podcasting.

En podcast er en lydfil, der kan indeholde alt fra musik, interviews, anmeldelser til vejrmeldinger. Podcasting skaber således en ny mulighed for at nå ud til brugerne på en spændende og mere effektiv måde.

Podcast-mediets stærke sider er:

  • On demand - vi kan hente udsendelser efter behov.
  • Tilgængeligt - vi kan downloade og 'eje' udsendelserne.
  • Syndikering - vi kan abonnere og automatisk få opdateringer via RSS.
  • Bærbart - vi kan gøre os fri af computere og se/høre, når og hvor vi vil.
  • Synkronisering - vores bærbare afspillere kan fyldes op i takt med podcatchere (fx via iTunes).

Hvad handler podcasts om?
Podcasts kan handle om alt muligt forskelligt og de bliver lavet af mange forskellige mennesker, både private og professionelle. Fx kan man finde mange af Danmarks Radios udsendelser som podcasts. Der er også en del danske biblioteker, der er begyndt at lave dem.

Hvordan lytter og abonnerer man på en podcast?
Lydfilen lægges ud til download på internettet i det populære Mp3 format og du bestemmer selv, i modsætning til radio, hvornår og hvordan du ønsker at høre udsendelsen. Podcasts kan afspilles på din computer eller Mp3 afspiller.

Det interessante ved podcasts er imidlertid, at man gratis kan abonnere på dem, på en sådan måde, at de helt automatisk hentes ned fra Internettet, når et nyt podcast udsendes.

I princippet kan alle nyhedslæsere bruges til podcasts. Men nogle programmer kan automatisk downloade den mediefil, podcasten linker til. Brugere af iTunes kan abonnere på podcasts og automatisk overføre nye episoder til deres iPod.

I mange tilfælde er det også muligt at downloade de enkelte filer fra dit abonnement til din MP3/iPod afspiller.

Videopodcasts
Vær her især opmærksom på at video-podcast laves i mange forskellige videoformater, og at visse af disse ikke nødvendigvis vil kunne afspilles på din computer. Normalt kan de fleste video-podcast afspilles på din mp3-afspiller, men dette gælder heller ikke nødvendigvis for alle podcast. (For de øvede: Hvis du ikke kan få et video-podcast til at spille, så undersøg hvad den pågældende video-fils navn ender med og kontroller, at din computer/afspiller kender det pågældende format.)

Google Reader
Man vil oftest benytte sig af et program (det mest populære er iTunes), der holder styr på de forskellige podcasts, når de bliver downloadet.

Hvis du bare skal høre udsendelserne online, kan du sagtens bruge Google Reader. Med Google Reader, hvor du i forvejen er oprettet som bruger her i 23 ting-forløbet, kan du abonnere på podcast. Du modtager information med et link. Du kan derefter vælge at downloade eller fravælge download.

For at lytte til podcasts kræves enten en computer (med et lydkort og enten højtalere eller hovedtelefoner) eller en mp3-afspiller.

Snup podcasten i iTunes (kræver installation - prøv det evt. på din private computer)
Programmet Itunes er med udbredelsen af Ipods blevet én af markedets mest anvendte medieafspillere. I Itunes kan man abonnere på, automatisk downloade og afspille podcasts.

Eksempler på podcasts
Danmarks Radio har en fremragende hjemmeside med mange muligheder herunder flere rigtig gode podcasts.

Radioudsendelser - her kan du finde både nye og gamle radioudsendelser. Har du lyst til lidt nostalgi, kan du f.eks. besøge ”Guld” – hvor du bl.a. finder gamle radioudsendelser som ”Radio Rita”, Poul Henningen, "Derudaf - historien om Gasolin" og ”Gunnar NU NU NU”.

Tv-udsendelser - kan du finde Skum TV, Hvad er det værd, Jersild og Spin med mere som podcasts.

Randers Biblioteks podcasts - et eksempel på, hvordan biblioteker på kreativ måde kan følge med i tidens strømninger.

Andre gode links om podcasts

Ting 10

  • Find danske podcasts på Podhead. Prøv fx at søge på "bibliotek". Eller kig nogle af Danmarks Radios podcasts.
  • Tilføj en podcast til din GoogleReader på samme måde, som du tilføjede RSS-feeds. Så er det nemt at holde øje med, hvornår der kommer en ny episode

Ugens kontaktperson er Karina

Ting 11: YouTube

YouTubeLogo Det er in at optage film på sin mobiltelefon og kamera. Altid ved hånden og måske også interessant for andre at kigge på. På nettet vil du mange steder kunne afspille andres videoer, og nogle steder er der også mulighed for selv at lægge videoer ind, så andre kan se dem.

I løbet af få år er YouTube blevet det mest populære forum, hvis man ønsker at se og dele videoklip på internettet. Der bliver her dagligt kigget på omkring millioner af videoklip, og der publiceres hver dag mange tusinder nye videoer.

YouTube er et stærkt eksempel på den udvikling af nettet, der kaldes web 2.0. Her er brugerne selv med til at skabe indholdet, hvilket websiden har høstet stor ros for, både ved at skrive kommentarer, men også ved at lave svar (responses) på andres videoer. Prøv fx at se Sys Bjerres musikvideo "Malene", hvor en kvinde hævner sig på kæresten, fordi han har været utro. Som et svar på det, har en anden, Mattias Lysgaard, for sjov lavet en video med en anden tekst til hendes melodi, hvor det så er kæresten, der svarer igen. Prøv også at se den video, som Paris Hilton har fx lavet som modsvar til en af John McCaines reklamer.

Men det har også en bagside. YouTube har således haft flere problemer med copyright-konflikter, fordi der ud over brugernes egne producerede videoklip også lægges populære musik- og filmklip ud på internetsiden.

Hvad er YouTube?
YouTube er engelsk og meget populær og bruges verden over.

  • Her kan du gratis afspille videos
  • Du kan lægge dine egne videos ind.

Da det er så fyldig og brugt en hjemmeside lægges alle mulige genrer ind. Hjemmesiden er også talerør for fanatikere og bruges til præsentation af politiske taler.

YouTube kan du som sagt gratis afspille videoer, lægge egne video ud på siden og dele dine videoer med andre. I det hele taget er der mange af de muligheder på YouTube, som du også har fundet på nogle af de andre "ting". Bl.a kan du ved hjælp af tagging tilføje kategorier, så det er nemmere at søge på det hav af videoer, der findes på YouTube.

Hjemmeproducerede hobbyfilm, reklamer, sjove små private filmsekvenser og alt hvad ellers kan tænkes! Skulle du støde på noget anstødeligt, så er det muligt at rapportere det videre til YouTube, der så tager stilling og evt. sletter en film.

  • Vil du vide mere om YouTube - læs her på Wikipedia.
  • Google giver mulighed for at søge på videoer og afspille dem.
Allerød Biblioteker laver også YouTube videoer
Den seneste står Mads for:

Vi mangler altid flere videoer, så sig endelig til, hvis du har noget, du vil anbefale!

YouTube som web 2.0

Ting 11

  • Find en video og læg den på din blog. Se en vejledning hos Lokalbibliotekerne i ÅKB. Du kan prøve at finde en af de videoer, vi har lavet her på biblioteket
  • Har du lyst, kan du lave en YouTube video selv med en anmeldelse af noget du har læst, hørt, set eller spillet. Betina hjælper gerne til med at optage og lægge på YouTube.


Ugens kontakperson er Karina.

mandag den 1. september 2008

Ting 7: Lær din Mp3-afspiller at kende

Har du klaret dig igennem de første 6 opgaver og har fået dig din mp3-afspiller, er du nu klar til at lege løs med den.

Læs denne vejledning fra 23 ting på Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby, Rudersdal og Tårnby, som Jens Bang Petersen har skrevet, og du er godt rustet til at bruge den.

Når du installerer den medfølgende cd-rom, så skal der ikke installeres Windows Media Player 10 på de administrative arbejdspladser - de har allerede version 11.

Ting 7

  • Lær om de grundlæggende funktioner på mp3-afspilleren og installer det medfølgende software via vejledningen.
  • Læg et par yndlings-musiknumre fra en af dine egne cder over på din mp3-afspiller med Windows Media Player
  • Skriv til sidst et indlæg på din blog og fortæl om du synes det var svært
Ugens kontaktperson er Betina.

Ting 8: Bibliotekernes netmusik

bn2 Nu er det tid til at afprøve Bibliotekernes netmusik.

Det er en service, der bruges meget af bibliotekernes brugere, og det er et alternativ til den traditionelle måde at låne musik på. Se mere om hvad netmusik.dk er og se lånereglerne. Bemærk, at det kun er for brugere med bopæl i kommunen.

Netmusik kan du downloade musik til din PC – og til MP3-afspilleren. På websiden kan du finde masser af musik, og der kommer nyt ind hele tiden. Prøv at søge på nogen af dine favoritter og se, om der er noget.

Når du har fundet noget musik, kan du høre en lille smagsprøve på 30 sekunder, men hvis du vil låne hele musikstykket, skal det downloades. Det kræver, at du logger ind i øverste højre hjørne ved at klikke på "Login". Her skal du bruge dit lånernummer og pinkode som på mange andre netservices, som Allerød Biblioteker har abonnement på.

Herefter kan du "Tilføje" enkelte numre ved at klikke på "Tilføj" ud for det pågældende nummer. Når du er klar til at hente musikken, klikker du på "Vis" til højre for "Kurv"ved søgefeltet øverst.

Se en quickguide til at bruge Bibliotekerenes netmusik vejledning - og læs evt. mere i hjælpemenuen på netmusikken. 23 ting på Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby, Rudersdal og Tårnby har igen lavet en rigtig god vejledning.

Det er vigtigt, at du lægger mærke til, hvor netmusikken bliver lagt på din pc, så du har mulighed for at finde den igen. Når du har hentet musikken, skal den lige "unzippes", da den er "zippet"(pakket sammen så den fylder mindre), og det skal der bruges et Unzippe-program til. Prøv evt. at klikke på den zippede fil, og der vil sikkert blive foreslået et program til unzippningen. Herefter afspilles musikken i Windows Mediaplayer, efter at der er hentet licens (knyttet til den beskyttede fil).

Prøv dernæst at lægge et eller flere musikstykker over på din MP3-afspiller. Se vejledningen. I vejledningen kan punkt 1 springes over, hvis du bruger den afspiller, som er blevet udleveret fra 23 Ting.

Hvis der er midlertidige tekniske problemer, kan der være omtale af dem på Netmusikkens blog.

Ting 8

  • Download et musikstykke til din pc og overfør det til din mp3-afspiller. Husk at skrive om det på din blog. Se vejledningen.

Ugens kontaktperson er Betina.

Ting 9: Deezer

For ikke så længe siden behøvede en musiker et pladeselskab, hvis drømmen var at slå igennem. Blive verdensstjerne eller det, der er mindre. Det var der tre gode og nødvendige grunde til:
  • Et pladestudie til at indspille hits´ne i
  • Markedsføring til at sprede budskabet
  • Distributionskanaler til at levere produktet til slutbrugeren - kunden

Uden disse tre afgørende elementer var der ingen udsigt til at det for alvor rykkede.

Dette billede er i dag fundamentalt ændret. Der er indtruffet et af tidens mange paradigmeskift. Denne gang på det musikalske område. Og internettet har en hovedrolle i det nye setup.

Den nye musikrevolution skyldes:

  • at det i dag koster meget mindre at producere musik end førhen. I mange tilfælde er en computer nok
  • at internettet kan levere billig, global distribution. Du kan selv sørge for denne del af arbejdet via sociale netværk, blogs og hjemmesider som f.eks. MySpace
  • at der næsten dagligt lanceres gratis mediekanaler som f.eks. Last.fm - eller netjukeboxen Deezer.

Har du lyst til at prøve kræfter med en net-jukebox er www.deezer.com stedet at begive sig hen.

Det er ikke al musik, du finder her, men der er rigtig meget at vælge imellem. Og der bliver hele tiden tilføjet nyt.

Du søger den kunstner eller sang frem, du ønsker og afspiller direkte på hjemmesiden. Ingen download, bare direkte musik.

Når man har oprettet en favoritspilleliste kan det sammenlignes lidt med netradio, bare uden reklamerne. Man sætter den til at spille og så fortsætter den indtil du stopper den.

Opret en brugerprofil hos Deezer, så får du mulighed for at lave spillelister (playlists). Du kan også tilføje hele albums til din profil.

Det er nemt at lave en brugerprofil. Oplys email, brugernavn, dit rigtige navn, køn, land og fødselsdag. Klik på free registration for at oprette din brugerprofil.

Deezer giver dig mulighed for at indføje en spilleliste i din blog. Lav spillelisten og klik på Blog i betjeningspanelet. Kopiér koden til din blog og gør således:

  • Log på blog (din egen altså).
  • Vælg Layout og Tilføj sideelement.
  • I popup-fortegnelsen kaster du dig over elementet HTML / Javascript.
  • Klik på Føj til blog. Ny side toner frem.
  • Giv din radio en titel og i feltet med overskriften Indhold kopierer du din Deezer-kode ind.
  • Gem ændringer og ud.

Deezer. Lav din egen spilleliste

Du kan også uploade dine egne mp3 filer til Deezer til eget brug.

Deezers forside kan sættes til dansk sprog, men hjælpen og forklaringerne er desværre kun på fransk…

Men Deezer er supernem at bruge. Prøv selv.

Ting 9:

  • Søg efter en kunstner og noget musik. Prøv evt at oprette en spilleliste og læg den på din blog.
Ugens kontaktperson er Betina.

søndag den 6. januar 2008

Ting 5: Opret Messenger konto

I denne uge handler det om at udforske Windows Live Messenger, som er et af de mest brugte chatprogrammer på nettet. Messenger er en såkaldt Instant Messaging (IM) tjeneste, som dækker over det at kunne udveksle tekstbeskeder via nettet. Udover tekstbeskeder kan man bruge Windows Live Messenger til videosamtaler, dele filer og sende mobilbeskeder.

Er Messenger relevant for biblioteker?
Messenger er et netværk som millioner mennesker bruger hver dag. Hvis du vil vide lidt mere om, hvem der egentlig bruger det, kan du se en fordeling i forhold til køn og alder her.

Blandt alle de folk, der bruger Messenger, er der helt klart en del af bibliotekets brugere. Messenger giver mulighed for at afprøve distancekommunikationen, og det har de f.eks. arbejdet med i Aalborg, hvor Aalborg Bibliotekerne og Aalborg Universitetsbibliotek har samarbejdet om projektet: ”Den digitale biblioteker”, hvor de brugte Messenger til servicen "Need2Know".

En anden god grund til at bruge Instant Messaging prgrammer som f.eks. Messenger er, at det egner sig godt som internt kommunikationsværktøj. I artiklen "Gartner: Instant Messaging vil afløse telefonen", vurderer analyseselskabet Gartner, at chatprogrammer vil fortrænge telefonen og udgøre standarden for kommunikation inden 2011.

Ting 5
Du skal installere Messenger og oprette en konto til brug til at chatte med.

Installation af Messenger
Hvis du ikke allerede har Windows Live Messenger installeret på din pc, skal du starte med at downloade programmet via Microsofts hjemmeside.

Se PowerPointen nedenunder for hjælp - du kan bladre i den med de små pile i bunden - eller se den som almindelig PowerPoint her.


Oprettelse af login

Når programmet er installeret, skal du have oprettet dig et Windows Live ID login for at du kan komme til at chatte med dine kollegaer. Til det kan du bruge din arbejdsmail.

  • Indtast din arbejds e-mail adresse
  • Lav en adgangskode - du kan bruge den, du bruger til din blog eller vælge en anden. Men den har ingen sammenhæng med den adgangskode, du bruger for at få adgang til dine e-mails
  • Vælg et spørgsmål og skriv et svar. Det er til, hvis du glemmer din kode engang
  • Skriv de mystiske tegn. Det er for at sikre, at du ikke er et computerprogram, der prøver at udnytte programmet til fx spam
  • Klik "Fortsæt"
  • Skriv din e-mail adresse i feltet ved siden af din e-mail adresse og klik "Jeg accepterer"
  • Gå over i din Outlook. Der skulle være kommet to emails til dig. Du kan læse dem, når du har lyst. Husk at klikke på linket i emailen "Bekræft din e-mail-adresse til Windows Live ID".
  • Du er nu klar til at gå videre til ting 6.
Ekstra
Windows Live Messenger er kun en af af mange mulige måder at chatte på. Prøv Google Talk, som du har adgang til via din Google konto, og sammenlign det med Windows Live Messenger.

Ugens kontaktperson er Christine.

Ting 6: Chat med en kollega

Nu er du klar til at chatte!

Ting 6
Se PowerPointen nedenunder for hjælp - du kan bladre i den med de små pile i bunden - eller se den som almindelig PowerPoint her.

Husk at skrive på din blog om hvordan det er gået med at chatte - og skriv gerne en hilsen hos en kollega.

Ekstra
Hvis det var for let, kan du jo prøve at downloade Messenger!Plus Live. Hvis du har flere samtaler på en gang, kan du vælge at få dem vist som faneblade. Kig på funktioner under Plus i menuen og prøv at sende en ond latter, husk høretelefoner. Husk blot ikke at installere sponsor-programmet.
Du kan kun lave denne øvelse, hvis du har rettigheder til at installere programmer på den pc, du bruger.

Ugens kontaktperson er Christine.