Ting 12: Facebook

Facebook stammer som så mange andre internetfænomener fra den amerikanske universitetsverden, nærmere bestemt Harvard Universitet, hvor det i starten (2004) var et lukket netværk for de studerende. I dag er det et verdensomspændende fænomen med 45 millioner brugere og sitet vokser med 150.000 brugere daglig!

Mange eksperter har diskuteret årsagen til Facebooks udbredelse i forhold til andre netværk og konklusionen er overvejende, at Facebook har "fanget" den lidt ældre generation - dem over 30 på nettet... Samt at Facebook benytter sig af en teknologi som Open Social, der samler applikationer fra flere steder. Disse ting gør, at en del eksperter vurderer, at Facebook er kommet for at blive.

Hvor Facebook hovedsagligt er til de private netværk, er den anden store netværksaktør LinkedIn primært rettet mod professionelle netværk og fokuserer på uddannelse og erhvervserfaring. LinkedIn fungerer på samme måde som Facebook, hvor man kan se venners kontakter og invitere.

Andre kendte netværk er "Arto" for børn/unge og "Myspace" for primært musiknørderne, samt et utal andre som er mere eller mindre glemt i den digitale stjernetåge.

Hvad er netværk på nettet så?
Man kan kalde det en udvidet personlig adressebog, hvor navnene i den almindelige fysiske adressebog er "døde" - er de i den virtuelle fulde af liv. I den fysiske adressebog kan din gamle folkeskoleven figurere med telefonnummer og adresse, der er ellers ingen kontakt og det kan være år siden I sidst har haft kontakt, men i den virtuelle har daglig "kontakt", måske ikke direkte, men alligevel. For at opretholde denne kontakt kræver det naturligvis interaktivitet og engagement fra brugerne. Netværket skal vedligeholdes og kun på den måde kan det vokse og udvikles.

Hvad kan vi bruge det til i bibliotekssammenhæng?
Vi kan få en øget interaktion med vores brugere, men også til kolleger i form af en slags "erfa-grupper". For eksempelvis kunne bogbusfolk have netværk med andre fra hele landet være sagen - eller fra hele verden. Internationalt er der grupper for f.eks. "Librarians and Facebook". Vi kan også bruge det til at reklamere med vores serviceydelser og kommende arrangementer til lånerne .

Læs mere om Facebook i disse to artikler på Kommunikationsforum: Hvorfor fænger Facebook og I love Facebook.

Advarsel: Netværk kan være stærkt vanedannende... ;-)

Ting 12

I ting 12 skal du oprette en profil på Facebook, finde nogle venner og navigere lidt rundt.

1. Oprettelse og log in
Facebook har adressen: http://www.facebook.com/

Klik på Tour i øverste højre hjørne. Her kan du læse hvilke oplysninger du skal give om dig selv for at kunne tilmelde dig samt desuden kort om hvordan du kan kigge ind på andres konto.
Klik derefter på "Sign up" og kom i gang med at registrere dig.


Udfyld felterne. Du kan bruge den e-mail du selv ønsker. Når du først er registreret som bruger skal du efterfølgende hver gang logge ind med din e-mail samt det valgte pasord. På din e-mail vil du også modtage mail hver gang du f.eks. har fået en hilsen inde på Facebook.

Åbn din email-kontol og find e-mailen "Facebook Registration Confirmation". Åbn den og klik på det første link i den.

2. Velkommen på Facebook
Din e-mail indeholder en adressebog. Hvis du fx bruger din Google e-mail, vil Facebook kontrollere om dine kontakter har en konto hos Facebook. Du vil få en liste og mulighed for straks at invitere dem du ønsker, til at blive dine venner.

Bruger du ikke adressebogen i din e-mail-konto, kan du klikke på "Skip". Ellers skriv kodeordet til din e-mail-konto og se, om nogle af dine kontakter allerede er oprettet. Er de ikke, kan du sende dem en invitation.

I step 2 skal du udfylde lidt om dig selv. Udfyld så meget eller lidt, du har lyst til. Jo mere, jo lettere bliver det for andre at finde dig - fx gamle klassekammerater. Klik på Save.

I step 3 vælger du netværket Danmark, hvis det ikke allerede er valgt og klikker Join. Så er du oprettet.

Har du fået inviteret nogle venner? Ellers skynd dig at komme i gang!

3. Lidt om at navigere
På din Facebook vil du altid kunne navigere ud fra fanebladene øverst.



Profile: Her ligger dine profiloplysninger.
Hvis du er inde for at besøge andres konto, så vil et klik på Profile returnere dig til din egen konto.

På din Profile vil der ligge Applications. Applications er muligheder og ting som du selv kan lægge ind. Du kan også få applications ved at blive inviteret af en af dine venner. I Facebook er der nogle grundapplications. Nedenfor ser du Photos, Groups, Events og Marketplace som grundapplications. De øvrige er ikke standarder, men fundet hos venner.



4. Vis dig med et billede.
Når du er igang med at lægge oplysninger ind om dig selv. Hvad så med et billede af dig selv? Har du sådan et, så prøv at uploade det. Det gør du ved at klikke på edit ved siden af Profile i menuen og derefter Picture. Vælg Browse for at finde billedet. Husk at sætte flueben i felte om at du har rettigheder til billedet og klip på Upload Picture:



Hvis du vælger ikke at ville lægge et billede af dig selv ind, er det også ok. Så vil du blive vist som et stort spørgsmålstegn i profilen. Man kan sagtens have billeder liggende på applicationen pictures - uden at have et billede på profilen.

5. Grupper - nye netværk
Dine interesser kan afspejle sig i din tilknytning til en eller flere grupper. I en sådan gruppe kan du diskutere med dem du har et interessefællesskab med og emnerne er brede. Politiske tilhørsforhold, web 2.0, 23 ting, bibliotekarer, my photos are mine, scor til kor - ja alt hvad hjertet begærer. Og du kan selv oprette en gruppe.

Men prøv i denne omgang at søge på emner der interesserer dig og join en af grupperne. Bliv eventuelt inspireret ved at kigge på dine venners grupper.

Du finder grupperne under Applications.

Nu skulle du gerne have fået lyst til selv at arbejde videre med Facebook. Se om der er sjove applications du kan finde hos vennerne, søg efter nye venner, opdater din profile status, skriv på en af dine venners wall eller skriv en privat mail, læg din musikliste ind og hvad du ellers finder sjovt.

6. Skriv på din blog
Husk at skrive på din blog, hvad du synes om Facebook - og gerne noget om, hvad det kan bruges til bibliotekssammenhænge. Og læg en gerne en kommentar hos en kollega.

Ekstra
Prøv at kigge på LinkedIn og MySpace.

Ugens kontaktperson er Karina.

Ting 10: Podcasting

Hvad er podcasts ?
"En podcast er en netbaseret lyd- eller videoudsendelse, man kan abonnere på. Nye udsendelser downloades på baggrund af abonnementet automatisk til computeren og kan herfra eventuelt flyttes til en mobil afspiller.

Navnet podcasting er sammensat af navnet på Apples musik- og video-afspiller iPod og det engelske ord broadcasting, som betyder at udsende. Podcasting handler således i bund og grund om, at vi som forbrugere tilmelder os en RSS tjeneste og på den måde får hentet audio/video informationer til vores egen computer." (Kilde: Jan Brauer, EMU, Gymfag).

Podcast blev for nogle år siden valgt til årets ord af The New Oxford American Dictionary i skarp konkurrence med ord som bird flu, Lifehack og sudoku. Podcast er lyd – lyd afspillet på computer eller på en mp3-afspiller eller lignende fx en iPod.

iPod og mp3-afspilleren er blevet meget populære til afspilning af musik. Flere og flere steder på internettet tilbyder dowload af radio, tv, musik via podcasting.

En podcast er en lydfil, der kan indeholde alt fra musik, interviews, anmeldelser til vejrmeldinger. Podcasting skaber således en ny mulighed for at nå ud til brugerne på en spændende og mere effektiv måde.

Podcast-mediets stærke sider er:

• On demand - vi kan hente udsendelser efter behov.
• Tilgængeligt - vi kan downloade og 'eje' udsendelserne.
• Syndikering - vi kan abonnere og automatisk få opdateringer via RSS.
• Bærbart - vi kan gøre os fri af computere og se/høre, når og hvor vi vil.
• Synkronisering - vores bærbare afspillere kan fyldes op i takt med podcatchere (fx via iTunes).

Hvad handler podcasts om?
Podcasts kan handle om alt muligt forskelligt og de bliver lavet af mange forskellige mennesker, både private og professionelle. Fx kan man finde mange af Danmarks Radios udsendelser som podcasts. Der er også en del danske biblioteker, der er begyndt at lave dem.

Hvordan lytter og abonnerer man på en podcast?
Lydfilen lægges ud til download på internettet i det populære Mp3 format og du bestemmer selv, i modsætning til radio, hvornår og hvordan du ønsker at høre udsendelsen. Podcasts kan afspilles på din computer eller Mp3 afspiller.

Det interessante ved podcasts er imidlertid, at man gratis kan abonnere på dem, på en sådan måde, at de helt automatisk hentes ned fra Internettet, når et nyt podcast udsendes.

I princippet kan alle nyhedslæsere bruges til podcasts. Men nogle programmer kan automatisk downloade den mediefil, podcasten linker til. Brugere af iTunes kan abonnere på podcasts og automatisk overføre nye episoder til deres iPod.

I mange tilfælde er det også muligt at downloade de enkelte filer fra dit abonnement til din MP3/iPod afspiller.

Videopodcasts
Vær her især opmærksom på at video-podcast laves i mange forskellige videoformater, og at visse af disse ikke nødvendigvis vil kunne afspilles på din computer. Normalt kan de fleste video-podcast afspilles på din mp3-afspiller, men dette gælder heller ikke nødvendigvis for alle podcast. (For de øvede: Hvis du ikke kan få et video-podcast til at spille, så undersøg hvad den pågældende video-fils navn ender med og kontroller, at din computer/afspiller kender det pågældende format.)

Google Reader
Man vil oftest benytte sig af et program (det mest populære er iTunes), der holder styr på de forskellige podcasts, når de bliver downloadet.

Hvis du bare skal høre udsendelserne online, kan du sagtens bruge Google Reader. Med Google Reader, hvor du i forvejen er oprettet som bruger her i 23 ting-forløbet, kan du abonnere på podcast. Du modtager information med et link. Du kan derefter vælge at downloade eller fravælge download.

For at lytte til podcasts kræves enten en computer (med et lydkort og enten højtalere eller hovedtelefoner) eller en mp3-afspiller.

Snup podcasten i iTunes (kræver installation - prøv det evt. på din private computer)
Programmet Itunes er med udbredelsen af Ipods blevet én af markedets mest anvendte medieafspillere. I Itunes kan man abonnere på, automatisk downloade og afspille podcasts.

Eksempler på podcasts
Danmarks Radio har en fremragende hjemmeside med mange muligheder herunder flere rigtig gode podcasts.

Radioudsendelser - her kan du finde både nye og gamle radioudsendelser. Har du lyst til lidt nostalgi, kan du f.eks. besøge ”Guld” – hvor du bl.a. finder gamle radioudsendelser som ”Radio Rita”, Poul Henningen, "Derudaf - historien om Gasolin" og ”Gunnar NU NU NU”.

Tv-udsendelser - kan du finde Skum TV, Hvad er det værd, Jersild og Spin med mere som podcasts.

Randers Biblioteks podcasts - et eksempel på, hvordan biblioteker på kreativ måde kan følge med i tidens strømninger.

Andre gode links om podcasts

• Podhead.dk - én af de beste danske resourcer til podcasts
• Dr.dk – hvad er podcasts
• TV2 – podcasts
• Podblog.dk – Karin Høgh blogger om podcasts
• Internationale podcasts
• Toppod.dk - danske podcasts
• DMI - Lyt til vejrudsigten på din ipod
• Computerworld - podcasts
• Læs om podcasts på Wikipedia (engelsk)

Ting 10

• Find danske podcasts på Podhead. Prøv fx at søge på "bibliotek". Eller kig nogle af Danmarks Radios podcasts.
  
• Tilføj en podcast til din GoogleReader på samme måde, som du tilføjede RSS-feeds. Så er det nemt at holde øje med, hvornår der kommer en ny episode

Ugens kontaktperson er Karina

Ting 11: YouTube

Det er in at optage film på sin mobiltelefon og kamera. Altid ved hånden og måske også interessant for andre at kigge på. På nettet vil du mange steder kunne afspille andres videoer, og nogle steder er der også mulighed for selv at lægge videoer ind, så andre kan se dem.

I løbet af få år er YouTube blevet det mest populære forum, hvis man ønsker at se og dele videoklip på internettet. Der bliver her dagligt kigget på omkring millioner af videoklip, og der publiceres hver dag mange tusinder nye videoer.

YouTube er et stærkt eksempel på den udvikling af nettet, der kaldes web 2.0. Her er brugerne selv med til at skabe indholdet, hvilket websiden har høstet stor ros for, både ved at skrive kommentarer, men også ved at lave svar (responses) på andres videoer. Prøv fx at se Sys Bjerres musikvideo "Malene", hvor en kvinde hævner sig på kæresten, fordi han har været utro. Som et svar på det, har en anden, Mattias Lysgaard, for sjov lavet en video med en anden tekst til hendes melodi, hvor det så er kæresten, der svarer igen. Prøv også at se den video, som Paris Hilton har fx lavet som modsvar til en af John McCaines reklamer.

Men det har også en bagside. YouTube har således haft flere problemer med copyright-konflikter, fordi der ud over brugernes egne producerede videoklip også lægges populære musik- og filmklip ud på internetsiden.

Hvad er YouTube?
YouTube er engelsk og meget populær og bruges verden over.

• Her kan du gratis afspille videos
• Du kan lægge dine egne videos ind.

Da det er så fyldig og brugt en hjemmeside lægges alle mulige genrer ind. Hjemmesiden er også talerør for fanatikere og bruges til præsentation af politiske taler.

På YouTube kan du som sagt gratis afspille videoer, lægge egne video ud på siden og dele dine videoer med andre. I det hele taget er der mange af de muligheder på YouTube, som du også har fundet på nogle af de andre "ting". Bl.a kan du ved hjælp af tagging tilføje kategorier, så det er nemmere at søge på det hav af videoer, der findes på YouTube.

Hjemmeproducerede hobbyfilm, reklamer, sjove små private filmsekvenser og alt hvad ellers kan tænkes! Skulle du støde på noget anstødeligt, så er det muligt at rapportere det videre til YouTube, der så tager stilling og evt. sletter en film.

• Vil du vide mere om YouTube - læs her på Wikipedia.
• Google giver mulighed for at søge på videoer og afspille dem.

Allerød Biblioteker laver også YouTube videoer
Den seneste står Mads for:

Vi mangler altid flere videoer, så sig endelig til, hvis du har noget, du vil anbefale!

YouTube som web 2.0

Ting 11

• Find en video og læg den på din blog. Se en vejledning hos Lokalbibliotekerne i ÅKB. Du kan prøve at finde en af de videoer, vi har lavet her på biblioteket
  
• Har du lyst, kan du lave en YouTube video selv med en anmeldelse af noget du har læst, hørt, set eller spillet. Betina hjælper gerne til med at optage og lægge på YouTube.
  

Ugens kontakperson er Karina.

Ting 7: Lær din Mp3-afspiller at kende

Har du klaret dig igennem de første 6 opgaver og har fået dig din mp3-afspiller, er du nu klar til at lege løs med den.

Læs denne vejledning fra 23 ting på Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby, Rudersdal og Tårnby, som Jens Bang Petersen har skrevet, og du er godt rustet til at bruge den.

Når du installerer den medfølgende cd-rom, så skal der ikke installeres Windows Media Player 10 på de administrative arbejdspladser - de har allerede version 11.

Ting 7

• Lær om de grundlæggende funktioner på mp3-afspilleren og installer det medfølgende software via vejledningen.
• Læg et par yndlings-musiknumre fra en af dine egne cder over på din mp3-afspiller med Windows Media Player
• Skriv til sidst et indlæg på din blog og fortæl om du synes det var svært

Ugens kontaktperson er Betina.

Ting 8: Bibliotekernes netmusik

Nu er det tid til at afprøve Bibliotekernes netmusik.

Det er en service, der bruges meget af bibliotekernes brugere, og det er et alternativ til den traditionelle måde at låne musik på. Se mere om hvad netmusik.dk er og se lånereglerne. Bemærk, at det kun er for brugere med bopæl i kommunen.

På Netmusik kan du downloade musik til din PC – og til MP3-afspilleren. På websiden kan du finde masser af musik, og der kommer nyt ind hele tiden. Prøv at søge på nogen af dine favoritter og se, om der er noget.

Når du har fundet noget musik, kan du høre en lille smagsprøve på 30 sekunder, men hvis du vil låne hele musikstykket, skal det downloades. Det kræver, at du logger ind i øverste højre hjørne ved at klikke på "Login". Her skal du bruge dit lånernummer og pinkode som på mange andre netservices, som Allerød Biblioteker har abonnement på.

Herefter kan du "Tilføje" enkelte numre ved at klikke på "Tilføj" ud for det pågældende nummer. Når du er klar til at hente musikken, klikker du på "Vis" til højre for "Kurv"ved søgefeltet øverst.

Se en quickguide til at bruge Bibliotekerenes netmusik vejledning - og læs evt. mere i hjælpemenuen på netmusikken. 23 ting på Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby, Rudersdal og Tårnby har igen lavet en rigtig god vejledning.

Det er vigtigt, at du lægger mærke til, hvor netmusikken bliver lagt på din pc, så du har mulighed for at finde den igen. Når du har hentet musikken, skal den lige "unzippes", da den er "zippet"(pakket sammen så den fylder mindre), og det skal der bruges et Unzippe-program til. Prøv evt. at klikke på den zippede fil, og der vil sikkert blive foreslået et program til unzippningen. Herefter afspilles musikken i Windows Mediaplayer, efter at der er hentet licens (knyttet til den beskyttede fil).

Prøv dernæst at lægge et eller flere musikstykker over på din MP3-afspiller. Se vejledningen. I vejledningen kan punkt 1 springes over, hvis du bruger den afspiller, som er blevet udleveret fra 23 Ting.

Hvis der er midlertidige tekniske problemer, kan der være omtale af dem på Netmusikkens blog.

Ting 8

• Download et musikstykke til din pc og overfør det til din mp3-afspiller. Husk at skrive om det på din blog. Se vejledningen.

Ugens kontaktperson er Betina.

Ting 9: Deezer

For ikke så længe siden behøvede en musiker et pladeselskab, hvis drømmen var at slå igennem. Blive verdensstjerne eller det, der er mindre. Det var der tre gode og nødvendige grunde til:

• Et pladestudie til at indspille hits´ne i
• Markedsføring til at sprede budskabet
• Distributionskanaler til at levere produktet til slutbrugeren - kunden

Uden disse tre afgørende elementer var der ingen udsigt til at det for alvor rykkede.

Dette billede er i dag fundamentalt ændret. Der er indtruffet et af tidens mange paradigmeskift. Denne gang på det musikalske område. Og internettet har en hovedrolle i det nye setup.

Den nye musikrevolution skyldes:

• at det i dag koster meget mindre at producere musik end førhen. I mange tilfælde er en computer nok
• at internettet kan levere billig, global distribution. Du kan selv sørge for denne del af arbejdet via sociale netværk, blogs og hjemmesider som f.eks. MySpace
• at der næsten dagligt lanceres gratis mediekanaler som f.eks. Last.fm - eller netjukeboxen Deezer.

Har du lyst til at prøve kræfter med en net-jukebox er www.deezer.com stedet at begive sig hen.

Det er ikke al musik, du finder her, men der er rigtig meget at vælge imellem. Og der bliver hele tiden tilføjet nyt.

Du søger den kunstner eller sang frem, du ønsker og afspiller direkte på hjemmesiden. Ingen download, bare direkte musik.

Når man har oprettet en favoritspilleliste kan det sammenlignes lidt med netradio, bare uden reklamerne. Man sætter den til at spille og så fortsætter den indtil du stopper den.

Opret en brugerprofil hos Deezer, så får du mulighed for at lave spillelister (playlists). Du kan også tilføje hele albums til din profil.

Det er nemt at lave en brugerprofil. Oplys email, brugernavn, dit rigtige navn, køn, land og fødselsdag. Klik på free registration for at oprette din brugerprofil.

Deezer giver dig mulighed for at indføje en spilleliste i din blog. Lav spillelisten og klik på Blog i betjeningspanelet. Kopiér koden til din blog og gør således:

• Log på blog (din egen altså).
• Vælg Layout og Tilføj sideelement.
• I popup-fortegnelsen kaster du dig over elementet HTML / Javascript.
• Klik på Føj til blog. Ny side toner frem.
• Giv din radio en titel og i feltet med overskriften Indhold kopierer du din Deezer-kode ind.
• Gem ændringer og ud.

Du kan også uploade dine egne mp3 filer til Deezer til eget brug.

Deezers forside kan sættes til dansk sprog, men hjælpen og forklaringerne er desværre kun på fransk…

Men Deezer er supernem at bruge. Prøv selv.

Ting 9:

• Søg efter en kunstner og noget musik. Prøv evt at oprette en spilleliste og læg den på din blog.

Ugens kontaktperson er Betina.