mandag den 1. september 2008

Ting 8: Bibliotekernes netmusik

bn2 Nu er det tid til at afprøve Bibliotekernes netmusik.

Det er en service, der bruges meget af bibliotekernes brugere, og det er et alternativ til den traditionelle måde at låne musik på. Se mere om hvad netmusik.dk er og se lånereglerne. Bemærk, at det kun er for brugere med bopæl i kommunen.

Netmusik kan du downloade musik til din PC – og til MP3-afspilleren. På websiden kan du finde masser af musik, og der kommer nyt ind hele tiden. Prøv at søge på nogen af dine favoritter og se, om der er noget.

Når du har fundet noget musik, kan du høre en lille smagsprøve på 30 sekunder, men hvis du vil låne hele musikstykket, skal det downloades. Det kræver, at du logger ind i øverste højre hjørne ved at klikke på "Login". Her skal du bruge dit lånernummer og pinkode som på mange andre netservices, som Allerød Biblioteker har abonnement på.

Herefter kan du "Tilføje" enkelte numre ved at klikke på "Tilføj" ud for det pågældende nummer. Når du er klar til at hente musikken, klikker du på "Vis" til højre for "Kurv"ved søgefeltet øverst.

Se en quickguide til at bruge Bibliotekerenes netmusik vejledning - og læs evt. mere i hjælpemenuen på netmusikken. 23 ting på Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby, Rudersdal og Tårnby har igen lavet en rigtig god vejledning.

Det er vigtigt, at du lægger mærke til, hvor netmusikken bliver lagt på din pc, så du har mulighed for at finde den igen. Når du har hentet musikken, skal den lige "unzippes", da den er "zippet"(pakket sammen så den fylder mindre), og det skal der bruges et Unzippe-program til. Prøv evt. at klikke på den zippede fil, og der vil sikkert blive foreslået et program til unzippningen. Herefter afspilles musikken i Windows Mediaplayer, efter at der er hentet licens (knyttet til den beskyttede fil).

Prøv dernæst at lægge et eller flere musikstykker over på din MP3-afspiller. Se vejledningen. I vejledningen kan punkt 1 springes over, hvis du bruger den afspiller, som er blevet udleveret fra 23 Ting.

Hvis der er midlertidige tekniske problemer, kan der være omtale af dem på Netmusikkens blog.

Ting 8

  • Download et musikstykke til din pc og overfør det til din mp3-afspiller. Husk at skrive om det på din blog. Se vejledningen.

Ugens kontaktperson er Betina.

Ingen kommentarer: